Pæredansk?

Jeg har i to tidligere indlæg beskrevet mine hold på Danskuddannelse 1 og 2 og mine bestræbelser på at anvende IKT i undervisningen. Jeg vil afslutningsvis i dette indlæg give nogle eksempler på, hvordan jeg på mit hold på Danskuddannelse 3 (DU3) modul 4/5 forsøger at inddrage netbaseret undervisning og web 2.0-aktiviteter. På DU3 arbejdes der med en højere grad af skriftlighed (slutniveauet svarer til niveau B2 i Common european framework of reference for languages). Som grundmateriale anvender jeg systemet "Pæredansk" (Birte Langgaard, Gyldendal-uddannelse, 2012) Det autentiske lydmateriale, der hører til systemet hentes direkte på internettet, og der er knyttet forskellige typer af opgaver til de respektive lydfiler. Her lydfilerne underordnet systemets emner:

                                                                Lydfiler Pæredansk

Kursisterne kan, når det passer dem og så mange gange, der er behov for det, lytte til filerne. Det giver en god fleksibilitet og fungerer godt for de fleste kursister.

Alle kursister havde ved semesterets start en Facebook-profil, og alle indvilligede i, at vi oprettede en gruppe på det sociale medie. Både lærere og kursister har eksperimenteret med formen og mulighederne. Der bliver faktisk meta-reflekteret en del over undervisningen blandt kursisterne i gruppen, og det har en positiv indvirkning på den fælles forståelse for læringsprocessen på holdet. Mediet er meget velegnet til feedback på skriftlige opgaver. Jeg har forsøgt forskellige metoder, men har fundet en klar favorit, som også kursisterne har taget godt imod. Vi to undervisere, der er tilknyttet holdet anvender en fælles rettenøgle, der har fejltyper nummeret fra 1-9. Kursisterne har efterhånden fået den ind under huden, og jeg har så illustreret fejltyper via en Padlet:

Fejltyper i skriftlig opgave

Hvis brugen af Padlets skal fungere 100 % optimalt (som en fuldstændig web 2.0-aktivitet), skulle kursisterne i dette tilfælde selv være kommet med rettelser på samme Padlet. Dertil er vi så ikke kommet endnu.

Dette var få eksempler på anvendelse af IKT i dansk som andetsprogsundervisningen (og specifikt i dette indlæg på DU3).
Jeg har via denne opgave fattet stor interesse for blog som et læringsredskab, og jeg kan faktisk se det helt store potentiale i forhold til at fokusere på den høje grad af skriftlighed, der skal fremvises på DU3. Men skal det være en individuel eller fælles blog, skal der fokuseres på udøvelse af faglig forståelse, eller skal der i højere grad lægges op til opøvelse af faglige færdigheder??? Spørgsmålene er mange, men det har været til stor inspiration at stifte bekendtskab med ideer og tanker fra kolleger på MIL. 

TAK

Blandet landhandel/Blended learning

Torsdag d. 10/10 kl. 17.00. To kursister er kommet til tiden. De næste 3 kommer dumpende 5 minutter efter. Én har taget sin 7 måneder gamle søn med. Han havde ikke andre muligheder. Hans sidekammerat bliver sendt i Rema 1000 efter bleer. 17.15 er vi fuldtallige og kan starte på dagens test. Vi har siden sommerferien haft grammatisk fokus på verber og afslutter nu med en opsummerende test i papirudgave. Den eneste IKT vi i dag kan svinge os op til er Google translate. De dage findes også. Blandt kursisterne sidder 7 landbrugsassistenter fra Ukraine, en rumænsk lagermedarbejder fra Føtex, en rumænsk minkfarmmedarbejder og en tjekkisk tømrer. De sidste to taler spansk sammen. Ellers kommunikeres der på russisk i pauserne. Alle har været oppe før 06.00 men møder stabilt og motiveret op; dog med lidt forsinkelse pga. arbejde. Mød dem her (og ja, jeg har spurgt dem om lov til at offentliggøre denne video):

Hold 13

Den udgave af det danske sprog, de skal forholde sig til i deres daglige arbejde og forsøge at få fod på, har jeg fundet nogle eksempler på: 

Foderplanlægning Svin

Fagudtryk i byggebranchen

Personalepolitik i Dansk Supermarked

Generel introduktion til Handlingsprogrammer i minkproduktion

Vi kan vist roligt definere det som "en blandet landhandel". At tilrettelægge undervisningen på dette hold kan til tider være ret udfordrende. For hvad er relevant "dansk" for dem, hvordan holdes interessen fangen efter en lang og fysisk hård arbejdsdag, hvilke læringsstile er repræsenteret her, hvordan nås de danskfaglige mål, de på Danskuddannelse 2 (8 kursister på DU2 og 2 på DU3) igennem 5 modultests skal bestå og med kun 4,5 lektioner om ugen?

Der eksisterer en hel speciel stemning på dette hold. De har gjort læringsrummet til deres eget og indretter sig i små grupper eller fortrækker sig fra fællesskabet for at finde ro til at koncentrere sig. Nogle bruger computer, andre bruger deres smartphone til ordopslag. Fælles for dem alle er, at de frivilligt og med stort engagement  forsøger at tilegne sig det danske sprog simpelthen fordi, det er med til at fastholde dem i at have et arbejde i Danmark.

Her kan jeg ikke, som på mit daghold på Danskuddannelse 3 (mit næste indlæg), anvende grupper på Facebook, fordi en del af kursisterne på Hold 13 ikke har oprettet en profil på Facebook. Til gengæld findes der nogle on-line-danskprogrammer, som kursisterne personligt kan benytte søndag formiddag, når de ikke arbejder og er rimeligt friske, og de benyttes faktisk ret aktivt. Blended learning er på dette hold en god form (nedenfor eksempler på on-line-programmer + link til uv-ministeriets anbefalinger ang. it-baseret undervisning på området; des-værre fra 2004). 
            modultest                              dansk her og nu                         fjernundervisning i dansk

 Undervsiningsministeriets anbefalinger til it-baseret undervisning

Det ideelle ville være, hvis skolen havde sit eget fjernundervisningssystem til netop denne målgruppe, men det ligger vist et par år ud i fremtiden.

Blandet landhandel/blended learning

Gode kolleger

I morgen giver jeg et eksempel på Blended learning i en "Blandet landhandel"...det er ikke nemt, skulle jeg hilse at sige...
Følg med, hvis du synes "Dansk Supermarked" har en læsbar personalepolitik,
hvis du synes, at god minkavl ikke kun er noget, Greenpeace har patent på,
hvis du synes, bygningskonstruktion er simpelt beskrevet og
hvis du synes, det er ok at beskæftige sig med "svin" i disse tider...

Tak for kaffe 2

Lige for tiden har jeg hold på henholdsvis danskuddannelse (DU) 1, 2 og 3. Meget firkantet sagt er DU1 for kursister, der enten er analfabeter på deres eget sprog eller latinske analfabeter. DU2 er for kursister med korterevarende uddannelser og DU3 er for kursister med længerevarende uddannelser bag sig. Slutmålene er forskellige for de tre uddannelser. Mit DU1-hold befinder sig på modul 5-6, altså tæt på udslusning.

Hele tiden at skulle orientere sig mellem de forskellige danskuddannelser og moduler og endelige slutmål kræver et ret stort overblik...og så er det, at man bliver                               kaffetørstig...

Nej, i min tilgang til DU1-kursisterne er alfabetiseringsprocessen selvfølgelig den vigtigste fra starten af, men når kursisterne mestrer et dansk på niveauet for modul 5 og 6 skal de mundtligt kunne kommunikere om hverdagsaktuelle situationer i et vist varieret sprog. De skriftlige krav er en anelse lavere end de mundtlige. Med tanken om, at disse kursister om et år, d. 1. november 2014 på lige fod med danskere skal omstilles til digital og virtuel hverdag med egen digital postkasse på borger.dk, kan jeg godt få en anelse sved på panden. Blandt mine DU1-kursister sidder der en del, der kæmper med at tænde en computer. Jeg har siden august anvendt et it-program, der har titlen...og nu kommer det:

                "Tak for kaffe"

Udgivelse

Taget i betragtning at mine kursister har vidt forskellig tilgang til arbejdet med it, har jeg forsøgt mig med differentieret materialevalg: nogle kursister har kun arbejdet med programmet på computeren, andre har blandet arbejdet med bogudgaven og har dermed trænet det at skrive rent fysisk (for analfabeter kræver det lang tid blot at kunne kontrollere en blyant). Vi har så taget en del af de interaktive opgaver på SmartBoardet, hvor vi bla. har anvendt touch-funktion. Alt dette har faktisk haft en gunstig virkning på specielt de kursister, der har været "skræmte" over brugen af computer. At kroppen involveres i sprogtræningen har helt klart fremmet læringen. Her er det Abdi Fatah fra Somalia og Martina fra Congo, der performer i opgaven, fang verber: 

Fang verber

Tak for kaffe og tak for din tid

Tak for kaffe

Så er jeg også klar til at lægge hovedet på "bloggen". Mit næste indlæg vil handle om, hvad jeg har givet dette indlæg som titel, nemlig

Tak for kaffe

Så følg med her, hvis din nysgerrighed er blevet vakt!